Alle har sine skæbner
Jeg har min
Min er det hele værd
Torild Aasen døde den 26. juli 2023 efter en ulige kamp mod cancer. Hun havde haft et halvt års tid til at bearbejde det efter diagnosen, og som alle, der mødte hende i den periode, kan bevidne, havde hun forliget sig med sin skæbne. I den sidste måneds tid boede Torild på Hospice Sydfyn i Svendborg og nød godt af udelt opmærksomhed, omsorg og smertelindring.
Torilds gode ven Hakon har skrevet hendes nekrolog til Fyns Amts Avis og fagbladene Nygammelt (norsk) og Harmonikaspilleren (dansk):
Torild Aasen, sømand, lastbilchauffør, harmonikaspiller og eventyrer
Den 26. juli 2023 blev en dag jeg, og mange andre, ikke glemmer. Den dag krakelerede masken hos alle os, der havde et nært og næsten lige så nært forhold til Torild. Alle vore smilende og glade ansigter ændredes til alvorlige, sorgfulde, og hos nogle til grædende ansigter. Verdens bedste Torild havde taget sit sidste åndedrag. Da hun pustede ud, fløj sjælen bort.
Et eventyrliv, der begyndte den 2. juni 1958 i Bergen, førte hende langt omkring. Først Ålesund, Stavanger, Egersund i Norge. Så Thyborøn i Danmark og videre til mange af landene i Europa, inden hun drog til Mellemøsten. Harmonikaen var, for det meste, en trofast følgesvend. Lastbilen var en god ven, som hun fulgtes meget med og sov med om natten i mange år. Da så sømanden for alvor gik i land, og lastbilchaufføren slukkede motoren på sin lastbil, skulle nye veje prøves af, og det formåede Torild også.
Harmonikaspilleren og eventyreren kom op til overfladen og hu hej hvor det gik. Salg af grillhytter, kørsel med bus og andre jobs blev prøvet, om end med skiftende held. Undervejs havde Torild også tid til at blive gift og skilt et par gange. Ja, hvorfor ikke.
Og så blev det tid til at finde et helt nyt ståsted. Det blev så det, der startede det hele. Harmonikaen! Torild tog en læreruddannelse og begyndte så at undervise i harmonikaspil. Både på højskole og på aftenskole. Det var hun så god til, at det blev hendes levevej. Jeg har nydt megen glæde af hendes uovertrufne undervisning. Det har rigtig mange andre, blandt dem mange færinger, også. Torild tog harmonikaen med til Ringe harmonikatræf og spillede sammen med mange forskellige musikere, blandt dem Troels og Herman og hendes spil har været meget værdsat. Hun har haft flere forskellige orkestre, Fyen og Klem var et af dem og de har haft 25 års jubilæum i år. Plus hun var dirigent for flere kor.
Forfatter og poet var Torild også. En lidt skjult side, som ikke ret mange kendte til. Men, men! Torild skrev blandt andet om Mellemøstenture, hvoraf hendes mor var med på den sidste af dem. Bogen er udgivet. Så er der også lige Torilds allersidste bog, ”Hverdagspoesi” som er hendes egne digte – rene og uforfalskede. Bogen blev færdiglavet og udgivet en uge før hun rejste afsted på nye eventyr. Den er fremragende og det er skøn læsning. Fantastisk og eventyrligt!
Torild havde en lille hyggelig lejlighed med en lille have til i Kværndrup. Haven var fyldt med de skønneste blomster og planter. Selv en tidsel var der plads til, og den blev passet og nusset om. For som Torild fortalte mig: Der er og skal være plads til alle! Sådan var Torild nemlig. Men hun var også empatisk, omsorgsfuld, realist, nærværende, opportunistisk, taknemmelig, tillidsfuld, afklaret med tingene, glad for livet, respektfuld, sommetider afmægtig, god mavefornemmelse for godt og dårligt, god til at være levende i nuet, god til at lytte, god til at skabe dybe venskaber og taknemmelig for privilegiet til at opleve sit livs værdi før sin bortgang.
Eventyrlivet er slut. Sømanden bander ikke mere. Ej heller gør lastbilchaufføren. Harmonikaen er sat på pause. Eventyreren er i gang med nye oplevelser. Jeg ved ikke om Torild savner os, men vi er rigtig mange, der savner dig, Torild. Dig kan man simpelthen ikke glemme. God rejse – hvorhen det end bliver. Og skulle du fortsætte med harmonikaundervisning, hvor du er? Så hold lige en enkelt plads til mig.
Tak for alt fra os alle!!!
Hakon G. Larsen
Medlem af Højbo Husorkester i Arnborg
Tre dage efter Torilds død afvikledes “Rundt om harmonikaen” i Mariehaven i Ansager. En af de optrædende var Torilds mangeårige ven, norske Odd Arne Halaas. Efter at have hørt om Torilds bortgang, dedikerede han denne sang til Torild:
Det er en fin tekst, der passer perfekt til anledningen. Hvis ikke du forstår norsk, så kan du google “Stadig nær” af Geirr Lystrup.