Lidt om harmonikaens udbredelse

I 1862 kom de første amerikanere til Trossingen for at købe mundharmonikaer og allerede 6 år senere kunne Hohner sende et større parti over til dem. I 1879 gik 60% af Hohner’s produktion til Amerika.

Da dampmaskinen kom på markedet året efter, tog produktionen ordentlig fart. Ved hjælp af denne, kunne der produceres stemmer til 1800 mundharmonikaer på en arbejdsdag. Så nu skulle der bygges fabriksbygninger for at huse maskinerne. I 1890 var der tilsammen ca. 1000 arbejdere beskæftiget i denne produktion, men kun 10 år senere var det samme antal arbejdere ansat alene i Matthias Hohner fabrikkerne.

Da Amerika blev ramt af en økonomisk krise i 1893, tabte Hohner det største marked han havde. Dermed søgte han at finde fodfæste i England og Kolonierne og også i Rusland, og klarede det. Så da han startede produktionen af “Handharmonika” i 1903, var eksportvejene allerede etableret.

Med udbredelsen af musik og instrumenter fulgte også menneskene der udøvede musik. Et eksempel herpå er den norske koloni i Minnesota. Her spiller de den dag i dag på hardingfele og danser halling. Et andet eksempel er “The Cajuns”, efterkommerne af franske immigranter. Her er harmonika og violin hovedinstrumenterne i “Zydeco” – eller “fransk blues”. Denne genre har i nyere tid opnået en vis kommerciel succes ligesom “Cajun Music”.

Det er sandsynligvis sømænd, der bragte de første koncertinaer og bandeoner til Sydamerika, hvor bandeonen er blevet et uundværligt instrument i de fængende argentinske tango-orkestre. Herhjemme i Europa, blev specielt koncertinaen forvist til cirkus og varieté forestillinger, mens bandeonen nærmest er forsvundet.

Blandt arbejdere og almindelige borgere var harmonikaen, i sine mange varianter, et kærkomment underholdningsinstrument. Det var ikke svært at lære, og i løbet af kort tid kunne man, med en smule musikalsk begavelse, lære at spille tidens musik i forenklet form. Den var lille og let håndterlig og kunne tages med overalt.

Standardharmonikaens specielle karakteregenskaber kom til at præge folkemusikken i store dele af verden, og nogle steder blev instrumentet ligefrem det inspirerende og bærende element til ganske nye stilarter indenfor dans og sang.

Vi forbinder med det samme Musette til Frankrig, Hambo til Sverige og Bajanharmonikaen til Sovjet eller Rusland. Vi kunne fortsætte med Rheinländer, Tango , Nordisk Folkemusik og til sidst nævne sømandssangene, kan man forestille sig dette uden en harmonika?